Slip dine blokeringer
 
-og få mere ud af livet

Der kan være mange grunde til at man gerne vil opleve en regression. Man har måske et bestemt mønster i livet man gerne vil slippe, men man har svært ved det, fordi man ikke ved hvad grunden til dette mønster er.

Man vil måske gerne vide om man har haft flere liv sammen med sin ægtefælle eller anden slægtning eller blot en ven.

Eller du har en følelse af manglende selvværd eller en skyldfølelse du ikke ved grunden til. Det kan du få opklaret, både hvis det er fra barndommen eller hvis det er noget der stammer fra et tidligere liv.

Jeg vil hjælpe dig ved at guide dig tilbage i tiden, og din skytsengel vil hjælpe dig til at komme i kontakt med de relevante oplevelser, der vil give dig svaret.

Når jeg hjælper dig til at opleve en regression, bliver vi først enige om hvad der er temaet. Det kan f.eks. være mindreværd. Du mærker så efter hvor i kroppen følelsen af mindreværdet sidder. Det er den følelse vi så bruger til at gå tilbage i tiden og genopleve hvilke begivenheder der startede dette mindreværd.
Jeg bruget TFT til at fjerne dette mindreværd når vi støder på den. Resultatet er så, at du kender årsagen og rent mentalt bedre kan opbygge et selvværd.

Hvis jeg oplever du har skyldfølelse over noget du har gjort, eller tror du har gjort, kan jeg fjerne den skyldfølelse under regressionen.

Hvis det er en angst du har problemer med f.eks. for store forsamlinger eller lukkede rum, kan den fjernes med TFT under processen så du er kureret øjeblikkeligt. Det samme er tilfældet med andre fobier.

Mulighederne er mange, og du kan som sagt også blot prøve en regression for nysgerrighedens skyld. Du vil føle regressionen som en let hypnose, hvor du selv har føling med hvad der foregår.